Hvem er jeg?

Jeg er 45 år og mor til fire børn, som jeg har fået med min mand gennem 15 år. Det er utrolig berigende og også krævende at have så stor en familie, og det har givet mig en stor nysgerrighed på, hvorfor vi mennesker agerer som vi gør i vores nære relationer.

  • Hvorfor kan det være så svært at være i et langvarigt parforhold?

  • Hvordan kan jeg få min vilje samtidig med, at jeg skal gå på kompromis der, hvor noget er vigtigt for min mand?

  • Hvorfor er det så svært at finde den rette balance mellem at være kærlig og sætte grænser overfor mine børn?

  • Hvordan passer jeg på mig selv samtidig med, at jeg skal være der for børnene? 

  • Hvordan skubber jeg til dem samtidig med, at de føler sig accepteret som de er og støttet, der hvor det er svært for dem?

 

Min nysgerrighed førte mig til at tage en hel uddannelse på fire år som psykoterapeut, hvilket har gjort en kæmpe forskel for mig i mit liv. Man kunne måske kalde det en "Inner MBA" eller et kørekort til at være menneske. Mindre kunne måske også have gjort det. Og så alligevel ikke. For jeg har opdaget at det her er livslang læring, og jeg har en fornemmelse af, at jeg kun lige er startet. Jeg har forstået utrolig mange ting med mit hoved. Jeg kan dissekere konflikter helt ned på nano-sekunder og kortlægge mønstret. Og jeg ved, at for at kunne gøre noget nyt i en situation, så kræver det en evne til at stoppe op og vælge, hvordan jeg vil agere, for at det ikke bliver autopiloten, der styrer. Det kræver bevidsthed, opmærksomhed og "træning" af nervesystemet. Det kan tage lang tid at lære og man falder i undervejs. Det har jeg fået respekt for. Og jeg har opdaget værdien i at have en terapeut med på sidelinjen i den proces. Derfor får jeg selvfølgelig selv løbende egenterapi.

For mig er selve det at være terapeut også fantastisk. Når man indtager den rolle, så opdyrker man automatisk det at være den gode forældre - både for sine børn og for sig selv. At møde sin klient med varme og medfølelse, at spejle deres indre verden og derved hjælpe til at forstå sig selv. At bekræfte de ressourcer vi alle har med os. At finde nye veje til at handle på nye måder i svære situationer.

Nogle af de emner jeg særligt er optaget af og kan bidrage med hos mine klienter er:

  • Personligt lederskab

  • Karriere

  • Stress og depression

  • Parforhold

  • Forældreskab

  • Bekymring ift børn

  • Og meget andet...

Leila foto feb 2020.JPG

Når jeg ikke laver terapi, så driver jeg en selvstændig virksomhed Consulting 101, hvor jeg afholder workshops og træningsforløb indenfor ledelse af strategiske projekter i store danske virksomheder som TDC, Novo Nordisk, Carlsberg m.fl. Jeg er også ekstern lektor på Københavns Universitet og afholder hvert semester et seminar indefor det samme emne for de studerende på overbygningen på det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Derudover er jeg frivillig på Partelefonen hos Center for Familieudvikling, hvor jeg har samtaler med mennesker, der ringer ind med udfordringer relateret til parforholdet. Du kan gratis benytte dig af den mulighed for at tale med mig eller en anden dygtig kollega ved at ringe på telefon 44 144 146 

Mandag kl. 15-18  •   Onsdag kl. 12-15 • Torsdag kl. 15-18

Læs mere på www.Partelefonen.dk