3.

Familiesamtaler

Når du oplever noget der er problematisk i din familie, eller du har et barn, som du er bekymret for eller som ikke trives, så er det værd at overveje en familiesamtale. Måske oplever du, at dit barn har voldsomme følelsesudbrud, viser tegn på angst, ikke vil i skole eller virker indesluttet. Med større børn eller unge kan det være de holder op med at passe deres skole eller kommer ud i et skadeligt misbrug. Det kan nogle gange være svært som forældre at forstå adfærden, og man kan føle sig magtesløs, hvis det er noget alvorligt, eller det står på over længere tid. Ofte kan det også være, at man som forældre ikke er enige om, hvordan situationen skal håndteres. Man kan føle sig overbevist om, at der er noget galt med barnet, og det er barnet, som har brug for hjælp.

 

Ofte vil den adfærd du lægger mærke til være et symptom på noget, der ikke er helt så åbenlyst. Selve årsagen til adfærden kan være helt afkoblet fra reaktionen. For eksempel kan børn, der har vanskeligheder i skolen, begynde at udvise tegn på angst hjemme. Eller børn med meget voldsomme følelsesudbrud i skolen, hvor de sparker, slår og kaster med ting være utrygge hjemme, hvis der er store omvæltninger i familien eller en utryg stemning mellem forældrene. Børn har et følsomt og umodent nervesystem og er så at sige symptombærere af dysfunktioner i familien eller skolen.  


I familiesamtalen er det først og fremmest vigtigt i fællesskab at prøve at finde en mening med barnets adfærd. Hvad er det barnet reagerer på? Hvordan ser verden ud set med barnets øjne? Hvordan har forældrene forholdt sig til barnet? Udgangspunktet er, at alle i familien gør det så godt som de kan.

Der findes 37 forskellige familieformer jf Danmarks Statistik, og alle familier skal finde deres egen måde at være familie på. Grundlæggende handler det om at finde ud af hvordan man kan være sig selv - sammen. Og den måde vi har det på sammen i familien er utrolig vigtig for vores trivsel. De erfaringer vi selv har med os fra vores barndomshjem farver i høj grad den måde, vi forholder os til hinanden på i familien, men det er ikke altid det der er brug for i vores nye familie. Det er nyttigt at forstå vores egne mønstre og strategier for derved at have mulighed for at forholde os til, om det er det der er behov for, eller der skal noget andet til.

Samtidig viser den nyere hjerneforskning vigtigheden af den tidlige tilknytning mellem forældre og barn for vores måde at indgå i relationer senere hen i livet. Dette er relativt ny viden og vender op og ned på det, man tidligere troede omkring at børn skulle opdrage og "afrettes" for at blive gode samfundsborgere. Nu ved man, at jo mere afstemt man kan møde sine børn følelsesmæssigt, jo mere robuste vil de blive fremover, og jo bedre en evne vil de have til at håndtere de udfordringer, de vil møde i livet. Det kræver, at man både kan rumme sine børns reaktioner og sine egne! Man skal tage ansvaret for relationen som forældre og sætte rammerne og samtidig kunne møde børnene som ligeværdige individer. Børn "larmer" mere, jo mindre de føler sig forstået. Det betyder slet ikke, at de skal have deres vilje altid, men de skal respekteres for deres drømme, ønsker og behov, ligesom vi voksne selv holder af at blive det.

Børn er også forskellige, og skal behandles forskelligt. De er alle født med deres eget temperament, og det er i sig selv ikke noget problem, men måden vi møder det på, kan give vanskeligheder. De børn, der "trykker" mest på vores knapper, er også dem vi kan lære mest af. Det barn med store følelsesudbrud giver os måske grå hår, fordi vi ikke selv har adgang til de store armbevægelser. Det stille, lidt langsomme barn sætter os måske på en prøve, fordi vi selv har alt for meget fart på og slet ikke er nærværende. Der er guld at hente i at undersøge vores relation til det barn, vi har det aller sværest med!

FAMILIESAMTALE (90 min.): 950 kroner - introtilbud 500 kr. hele 2021 (dækker lokaler og supervision)